Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Giordano Brunos Død
Hjemmets Sprog kunne udtale sine Tanker for en
lyttende, forstaaende Flok! Femten Aars Længsler slog
sammen i en dristig Beslutning. Han maatte afsted.
Gennem Zürich, hvor han opholdt sig en kort Tid og
underviste, vistnok for at skaffe sig Penge til Rejsens
Fortsættelse, drog han over Alperne, førend
Vintersnefaldet begyndte, og naaede Venedig sent paa
Efteraaret 1591.
Hans Vært og Lærling, den venetianske Adelsmand
Giovanni Mocenigo var et uklart Hoved. Hans Interesse
for Giordano Bruno skrev sig blot fra, at han havde
læst et af dennes Skrifter om Hukommelseskunsten.
Instinktmæssigt havde han fattet, at her laa noget under.
Og for at blive delagtiggjort i disse skjulte Kundskaber,
maaske om at låve Guld, om de Vises Sten eller
lignende, havde han indbudt Forfatteren til sig. Men da han
efter et halvt Aars Undervisning stadig ikke fik noget at
vide om det, hvorom han egentlig ønskede Besked, blev
han utaalmodig. At det var en Kætter, han husede, var
han bleven klar over, og dette gjorde ikke Sagen bedre.
Han endte da med at bekende sin Kvide for sin
Skriftefader. Denne befalede ham, at han skulde anmelde sin
farlige Husfælle for Inkvisitionen samt holde ham
indespærret, indtil Inkvisitionen fik ham afhentet. Mocenigo
fulgte sin Skriftefaders Raad. Maj 1592 førtes Giordano
Bruno til Inkvisitionens Fængsel.
Det gik ham i Fængslet i Venedig ligesom i sin Tid
som fri Mand i Toulouse. Han var ikke fuldt klar over
Dybden af Bruddet mellem sig og Kirken. Han havde
lært baade kalvinsk og luthersk Snæversind at kende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
