Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aldeles conform med Lindsens Dannelses»- og
Udviklings-form fremtrader Amylum i Plantecellen og flere anorganiske
Depositioner hos Dyrene, hvor vel den moleeulare Anordning
kan henregnes til Stoffets Charakter, men Hovedretningen af
denne Anordning dog rettes, modificeres, eller efter
Omst®n-digbederne standses i sin Continuation, alt som det organi*
•ke Individ behöver det. Amylum, som bekjendt, danner
sig aldeles fritllggende i Plantecellerne, og har en i det Hela
mere eller mindre sphaerisk, eller til alle Sider afrondet Form.
Han har beskrevef Amylum-kornenes Sammensatning at v«re
lagviis, og man har forsaavidt Ret deri, som vrsseltg Till»—
gelsen iStÖrrelse skeer ved en beständig Apposition rondl
om et primsert dannet Punct. Man seer ogsaa paa
Overfla-den bölgeformige Ophöininger der henvise til en saadan lag*
viis Afsetning, men Kornene ere i sit Indre aldeles glasklara
og compacte. Den moleeulare Anordning er dog hos
for-skjellige Planter noget og meget constant forskjellig,
saaledes et man endog af denne Molecularanordning kan sige af
hvilken Plante Amylum er taget. Uagtet at man her hos
disse Planter har detsamme Stof, der vel dannes inden i
Cel-lerne, men ikke i nogen directe materiel Afhsengighed af
dem, saa tvinges Moleculerne ved en reen dynamisk Indvirk»
ning af Individets Sum af de det betingende Kr&fter, til ai
antage en viss Anordning, eller Anordningsretning. En vis
molecular Omsetning af et vist organisk Stof, uden
foregaa-ende Celledannelse, viser sel ve Cellevatggen. Denne udvikler
sig jo af en Oplösning; er i Begyndeisen, f. ex. hos
Plan-terne, saa lös i sin Sammensaetning at den oplöses meget let,
f. ex. af Vand. Den bestaaer endnu altsaa kun i en mere
concentreret Oplösning. Paa denne Tid depolariserer den ikke
heller; den er amorph. Men efterhaanden bliver den fastere,
modstaaer da endog de stserkere virkende Rfeagentser (f. e*.
caustik kali) og depolariserer. Her er det jo tydeligt at den
amorphe Masse, bvoraf Cellevaeggen i Begyndeisen bestod, er
ved en Omleining af Molecolerne omforandret i sin Textar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
