Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemning.
Plato siger, som bekjendt, etsteds i hans „Stat", at først
da kan det ret blive til Noget, naar de komme til at regjere,
som ikke have Lyst dertil. Hans Mening er vel den, at
under Antagelse af at der er Dygtigheden, er Ulysten til at
ville regjere en god Garanti for, at der sandt og dygtigt vil
blive regjeret, medens den Herskelystne kun altfor let bliver
enten En som misbruger sin Magt til at tyrannisere, eller
En, hvem Lysten til at regjere bringer i et skjult
Afhængigheds-Forhold til dem, over hvem han skal regjere, saa det
med hans Regjering egentligen bliver Øienforblindelse.
Denne Bemærkning kan ogsaa finde sin Anvendelse i
andre Forhold, hvor det gjælder om, at Noget bliver tilgavns
Alvor: under Antagelsen af Dygtighed er det bedst at
Vedkommende ikke har Lysten. Thi vistnok er det saa, som
Ordsproget siger, at Lysten driver Værket; men den sande
Alvor fremkommer egentligen først, hvor et Menneske, med
Dygtigheden mod sin Lyst af et Hsiere tvinges til at
paatage sig Arbeidet, altsaa: med Dygtighed mod Lyst.
Saaledes forstaaet kan jeg sige, at jeg forholder mig
rigtigt til den Oftgave: at virke i Øieblikket; thi Gud veed
det, Intet er min Sjel mere imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 13:17:30 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/oieblikket/1/0007.html
