Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturligvis skrives en så omfangsrig cyklus ikke i "
ét træk; og vi veed da også udtrykkelig om to af for- *
tællingerne, ridderens og den anden nonnes, at de er
skrevne i forvejen og siden indflettede i det store værk,
den sidste helt uforandret uden hensyn til, at fortælleren
et sted omtaler sig selv som „uværdig son af Eva" og et
andet taler til dem, „som læser, hvad jeg skriver", ud-
tryk, der jo ikke passer, når det er en nonne, der
taler.
Det er her ikke min mening at gennemgå alle for-
tællingerne eller at fordybe mig i alle de sporgsmål, de
kunde gi anledning til; jeg skal væsentlig indskrænke
mig til behandlingen af ét problem, som egner sig til at
kaste lys over vor forfatters hele måde at fortælle på,
nemlig: h ar Ghaucer kendt Boccaccios Deca-
merone?
Dette antages næsten af alle, og da de to værker
i anlæg har så mange lighedspunkter, ja endog tildels
indeholder de samme fortællinger, og da vi jo endvidere
veed, at Ghaucer har bearbejdet to andre af Boccaccios
værker, kan det se ud som et paradox, at han ikke har t
kendt Decameronen. Og dog troer jeg, at det er sand-
heden. Man må jo for det forste huske på boghandelens
stilling for bogtrykkerkunstens opfindelse. Vi veed be-
stemt, at Petrarca, der jo var Boccaccios gode ven og
korrespondent og som levede, dels i Italien, dels i den
nærmeste del af Sydfrankrig, dog forst tyve år, efterat
Decameronen var afsluttet, blev bekendt med den; hvor
i
meget mere muligt er det da ikke, at eri englænder
enten ikke har kendt dens existens eller måske trods
alle anstrengelser ikke har kunnet opdrive et exemplar.
Chaucer havde nok efter datidens forhold et rigt bibliotek; 5
medens hans „student fra Oxford", der satte alle sine i
j
penge i bøger, kun havde 20 bind, nævner Ghaucer selv |p
et sted med stolthed, at han ejede 60 bøger26; men hvor [
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
