Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boccaccios stilfulde, elegante ramme er med rette
blevet beromt; skildringen af pestens rædsler er i
middelalderen enestående. Men forbindelsen mellem den
og novellerne er løs29; Boccaccio forståer heller ikke at
individualisere fortællerneElisa, Låuretta, Emilia, hvem
kan kende forskel på dem ?
Chaucer derimod med sin skarpe sans for individuali-
sering forståer at få os til at interessere os for dem, der
fortæller, lige så meget, ja måske mere end for det, de
beretter. Historierne bruges hos ham netop til at sup-
plere den i prologen givne karakteristik af hver enkelt
af selskabet. Og langt storre afvexling end den smukke
have, hvor Boccaccios fine selskab fortæller og synger,
frembyder rejselivet; derved motiveres, at folk af for-
skellige stænder træffer sammen og så let biir fortrolige
og meddelsomme, især i hine tider, hvor man kun nåede
femten små engelske mil frem hver dag — den samme
strækning, som nu en jævn cyklist tilbagelægger på halv-
anden å to timer. Der var altså langt mere lejlighed
til at raste sammen og spise sig sammen på en rejse
til Ganterbury end nutildags på en langt længere rejse.
Hertil kom, at det jo ikke var nogen almindelig rejse,
men en valfart til St. Thomas å Beckets grav for at
takke ham for hans hjælp i sygdom. Alle var derfor i
godt humør; og desuden måtte en sådan valfart bringe
dem til at glemme rang og stand: overfor religionen var
de alle lige. ,
Og den middelalderlige religion trykkede ikke sindet
på pilgrimme30; grovkornet spøg og andagtsfuld opbyggelse
<*
kunde dengang prægtig forliges og falde i alles smag,
så at Chaucer uden at gore brud på sandsynligheden
kan la de forskelligste æmner og de forskelligste op-
fattelsesmåder komme til orde efter hinanden.
Taine3
1 sammenligner Chaucer med en juveler, der
har hænderne fulde af perler og glassager, strålende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
