Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Oldtiden
del deraf, og saaledes opstod flere riger, hvis konger var
makedoner, og i hvilke grækerne og makedonerne var
det herskende folk, som de gamle indbyggere maatte
lystre. Det vigtigste af disse riger var Æi/i/ptm, hvis
konger alle hed Ptolcmæos. Ptolemæerne vilde gjøre sin
hovedstad Aleksandria til midtpunkt for græsk dannelse
og gav alle store græske videnskabsmænd og digtere rigt
underhold, naar de vilde flytte derhen. De samlede et
stort bibliothek af bøger, skrevne paa papyrusruller, og
forbød at udføre papyrus fra Ægypten. Da opfandt man
i byen Pergamon (i Lilleasien) at tildanne kalveskind,
saa der kunde skrives derpaa (»pergament«).
5. 1 aarhundrederne efter Aleksander blev græsk det
almindelige bogsprog i Lilleasien, Syrien og Ægypten (det
nye testamente er skrevet
paa græsk). Der opstod i
disse tider ikke saa store
digtere som før, men langt
flere store videnskabsmænd
og lærde, som bragte det
vidt i matematik, geografi
og flere videnskaber.
Allerede tidligere havde enkelte
lærde grækere indseet, at
jorden ikke er en flad skive,
men en rund kugle. Nu
naaede man langt videre.
Den store videnskabsmand
Aristark, som levede 200 aar
f. Kr., udfandt sindrige midler til at udregne maanens,
ja endog solens afstand fra jorden og kom temmelig nær
til det rigtige maal, som vi nu kjender. Han forstod
ogsaa, at jorden ikke staar stille, men at den i løbet af
et døgn dreier sig om sin akse og i løbet af et aar gaar
Aristark
[-Videnskabens fremskridt-]
{+Viden-
skabens
frem-
skridt+}
Ett Iteaende mand.
[-Ptolemæerne-]
{+Ptole-
mæerne+} i
Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
