Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dex franske revolution
97
2. A’lelcn i Frankrig eiede l/s af landets jord.
Geistligheden eiede ligeledes ’/s; de store bisper og abbeder
havde uhyre indtægter, medens mange prester lønnedes
meget daarlig. Disse to rige stænder var næsten fri for
skat. Saa godt som alle statens skatter maatte betales af
tredjestand, d. v. s. borgere, bønder og arbeidere.
3. De mest oplyste mænd havde længe indset, at
styrelsen maatte forandres. Af de mange store skribenter,
som tog sig af folkets sag, var Rousseau (Rusaa) en af
de navnkundigste. Efter hans mening gjaldt det om at
holde op med alt det kunstige og vende tilbage til det
naturlige: børnene skulde ikke lære at være smaa herrer
i fine dragter og med stive manerer, men have lov at
være børn; i statsstyreisen var det ikke naturligt, at
kongen raadede over folket, men at folket raadede over
sig selv; de bedste statsborgere var ikke de fine folk,
som bare morede sig og ikke bestilte noget, men
bønderne, der dyrkede jorden og levede mest naturlig. Alle
dannede mennesker læste saadanne skrifter, og mange
syntes, det var rigtigt. Endog adskillige hoffolk holdt
med Rousseau uden at tænke paa, at de selv paa den
maade var overflødige og skadelige. En tid var det mode
ved det franske hof at vise sin kjærlighed til bønderne
og landbruget ved at gaa med en potetesblomst i
knaphullet,
4. Den grundlovgivende forsamling 1789.
Regjeringen maatte hvert aar laane penge, thi skatterne
forslog ikke til de store udgifter, og til sidst kunde den
ikke faa flere tillaans. Da maatte Ludvig KL indkalde et
møde af stænderne, hvilket ikke var sket i 175 aar, for
at bede dem om at skaffe flere indtægter. I aaret 1789
samledes i Versailles 300 af adelen, 300 af geistligheden
og B00 af tredjestand. De fleste adelsmænd og mange af
geistligheden var tilhængere af det gamle styre; men
flertallet paa stændermødet vilde ikke længer taale enevolds-
Bønienes verdenshistorie. X. u. 7
Skatterne
Rousseau
[-Stænder-møde-]
{+Stænder-
møde+}
1789
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
