Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Den" nyeste tid
Tysklands enhed.
[-Østrig-Ungarn-]
{+Østrig-
Ungarn+}
2. I 18156 udbrød den prøisisk-østrigsJce krig, i hvilken
de fleste tyske smaastater holdt med Østrig, Italien med
Prøisen. Under Moltkes ledelse trængte den prøisiske hær
ind i Bøhmen og seirede ved Königgrätz. Østrig maatte
ved freden i Prag træde ud af det tyske forbund og lade
Prøisen være herre i Tyskland. — Da indsaa keiser Frans
Josef, at han maatte opgive enevældet; han delte sine
lande i to dele, Østrig og Ungarn, hver med sin frie
forfatning, men med fælles keiser og fælles hær.
3. Bismarck kunde nu ordne Tyskland, som han vilde.
Nogle fyrster (som kongen af Hannover) afsatte han; de
1. Efter 1848 var Østrig igjen den ledende ståt i
Tyskland. Kong Vilhelm 1. af Prøisen (1861—88) og hans
minister Bismarck var harmfulde derover og ønskede at gjøre
Prøisen til Tysklands første
magt. Dertil behøvede de en
stærk hær; »tidens store
spørgsmaal,« sagde Bismarck,
»løses kun ved blod og jern.«
Da »landdagen« (Prøisens
storting) ikke vilde give ham
penge til udvidelse af hæren,
tog han pengene uden
bevilling. I 1864 flk han Østrig
til at gaa sammen med
Prøisen imod Danmark og fratage
det Holsten og Sønderjylland.
I denne krig viste det sig,
hvor dygtig og veludrustet
bagladningsgeværer) den prøisiske hær var blevet. Derfor
havde Bismarck snart efter mod til at yppe strid med
Østrig.
Vilhelm 1.
Vilhelm 1.
Bismarck
Krigen
IS64
Krigen
1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
