Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Den nyeste tid
Rusland
Frankrig
Den
nyeste tid
Tyskland
Kina
Japan
Frie
forfatninger
tvingeise. Det engelske kolonirige har et folketal af
mellem 300 og 400 millioner. Næsten overalt, hvor en
europæisk magt vil tage en koloni, støder den paa
engelskmændene. Rusland begyndte allerede før 1600 at lægge
Sibirien under sig; det er nu naadd saa langt frem, at
kun Afganistan skiller det fra Indien. Frankrig tog
o. 1830 Algier; særlig efter sit nederlag 1870—71 har
det søgt opreisning ved erobringer i de fremmede
verdensdele og har underlagt sig Tunis, Madagaskar og en stor
del af Bagindien. Men da det franske folk ikke vokser i
tal, har det næsten ingen udvandrere at sende til
kolonierne. Tyskland har udvandrere nok; det har skaffet sig
besiddelser i Sydafrika; men England staar her iveien
for større udvidelser.
5. Killa har i flere tusinde aar været et civiliseret
land. Kineserne ringeagtede derfor europæerne, som først
senere har faaet kultur, stræbte at holde dem borte fra
Kina og merkede ikke, at Europa snart havde forspranget
i de fleste ting. Det langt mindre Japan søgte derimod
at lære Europas krigskunst, og da det i 1894 kom i krig
med Kina, seirede japanerne. Derved flk de lyst til at
være stormagt, og har nu skaffet sig en flaade, der kan
maale sig med de store europæiske landes.
Vor tid.
1. Den nyeste tid kaldes det tidsrum, som begyndte
med den franske revolution 1789. Før 1789 havde
Europas stater (undtagen England og et par mindre)
enevældige regjeringer. Dette er nu forandret; nu styres kun
Rusland og Tyrkiet enevældig. Frankrig og Schweiz er
republikker; i de øvrige europæiske stater er der indført
frie forfatninger, hvorved fyrsten deler magten med et
storting. De frie forfatninger, der indførtes før 1848, gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
