Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Harer, samt et Par Bønder og en Vogterdreng. Da
Majestæten stadigvæk ikke gjorde noget synderligt for at udvikle
sine aandelige Evner, tiltog hans Popularitet med Aarene.
Da han døde efter et Uheld paa en Parforcejagt, fik han
sig en Rytterstatue i København paa Hallandsaas. Under
Navnet »Hesten« lever han den Dag idag i sit Folks Minde.
Jomfru Moth overlevede ham. Paa Grund af sine
Fortjenester var hun bleven ophøjet til Grevinde af Samsø.
Ogsaa hendes Broder var bleven adlet. Han hed Matthias og
havde stor Indflydelse paa Regeringen. Gennemgaaende
tegner Billedet af Christian den Femte og hans Tid sig altsaa
temmelig lyst. Thi under denne Konges Regering fik Danmark
sig en ny Adel af Grever og Baroner, noget, Befolkningen
længe har nydt godt af. Ellers udmærkede Tiden sig ved
gennemført Mangel paa Ytrings-, Skrive- og Trosfrihed,
hvilket frembragte en behagelig og vederkvægende Ro i det
offentlige Liv.
Men paa Munkholm sad Griffenfeld, benaadet med
livsvarigt Fængsel.
Nordlysene flammede mægtigt i den dybe Vinternat,
Havets mørke Sang klang mod Fangens ensomme og iskolde 0.
Og alt det Tankens og Viljens lyse og lødige Guld, der kunde
have lyst for det lille, uvidende Folk, det blegnede, rustede
og smuldrede bort som en for evigt ubrugt Skat.
Det er nu imidlertid en gammel Historie, og det danske
Folk véd nu meget bedre, hvad der er Guld, og hvad der er
Kobber. Vore nulevende store Statsmænd kommer saa vist ikke
paa noget Munkholm. Findes der en eller anden stor Hjerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>