Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
deres problematiske Tilhængere (man tænke paa Oberst
Køller) benyttede sig af en umyndig Konges Sindssygdom til at
udstede Dødsdom over Landets højest begavede Mand. Der
er Grund til at rehabilitere denne Juliane! Og der gøres
ihærdige Anstrengelser for at gøre hende til en elskværdig
Fremtoning og indbydende Kvindetype. Frugten af disse
højtstaaende Personers natlige Overrumplinger viste sig at
blive hin Ove Høegh Guldberg, der, uden at være begavet,
styrede Riget til Befolkningens Tilfredshed. Han havde let
ved at gaa baglæns i Udviklingen, da han var en Generation
bagud for sin fremmeligste Samtid. Struensee havde sine
iøjnefaldende Svagheder, da han foruden at være Tysker
ogsaa var altfor reformivrig for et lille Lands rolige
Statsmaskineri. Hans ungdommelige Trang til at ændre og oplyse,
ruske op i og ryste Støv af, skaffede ham mange Fjender blandt
dem, hvem Ruskningen og Afstøvningen gik ud over. Han
tillagde sig selv Greverang, hvilket i høj Grad fornærmede
den indfødte Adel, da den opnaar Rangen meget mere
bekvemt ved uden videre at arve den. Han gjorde ogsaa sin
bedste Ven, Enevold Brandt, til Greve, og grundlagde
saaledes en Fortjenstadel i Danmark til Befolkningens
ubeskrivelige Forundring. Den lille tykke Dronning stiftede en
Orden i en rosenrød Sløjfe, en Orden, som hun med et langt
Kys straks udmærkede sin Elsker med. Saaledes indlagde
hun sig stor Fortjeneste af det danske Ordensvæsens sunde
Udvikling og glædelige Fremskridt. Da Struensee afskaffede
alle overflødige Helligdage, fik han alle fornuftige Mennesker
paa Halsen foruden Landets Præstestand. Han var fordoms-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>