Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Sidebemærkning. Et uartigt Ord lod hun aldeles ikke ubrugt,
naar hun selv fandt det morsomt. Naar ingen andre lo over
Spasen, lo hun selv desto mere. Hun havde megen Morskab
af sine egne equivoque Paafund, og jog megen Skræk i
Livet paa sarte og fintfølende Mennesker. Hun var stolt af sin
Fødsel og sine mange kongelige Ahner, Grevinde Danners
Borgerlighed var hende en Rædsel, og Frederik den Syvendes
Djærvhed var hende for meget af det gode. Sproget var fra
Grønnegade, men Blodet var blaat.
Hun blev i det rare København hele sit lange Liv
igennem , og da der var Kolera i Byen, rørte hun sig ikke ud
af Pletten. Strunk i Krinolinen, med højthævet Knækparasol,
gik hun sin Tur paa Volden med Prinsen under Armen. Og
det var kun Skumlere, der insinuerede, at Gemalen fik ti
Rigsdaler for sin Ulejlighed. Gav Verden hende et Stød, gav
hun et Puf igen, og som Aarene gik, blev Tungen grovere i
Ordforraadet. Altfor fine Personager slængede hun en
Plathed lige i Finheden, og hun blev selv ligesom finere deraf.
Paa en Forhøjning ved et af Palæets høje Vinduer sad hun
og hæklede, med Briller paa Næsen, og naar der ikke var
andre Tilhørere, snakkede hun højt med sig selv om gamle
Dage og Papas Tid. Hun led ikke de nye Tider, og der var
grumme meget, hun ikke led. Hun blev slet ikke blid med
Aarene, den gode Tante Line blandt de danske Fyrstinder.
Med en Djærvhed paa Tungen gik hun over i det evige Liv.
Dér gaar hun mellem Englene paa de himmelske Volde, i
sort- og hvidtærnet Krinoline og med Prins Ferdinand under
Armen.
» .....................................
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
