Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Men naar de saa derover, blev de alligevel underligt
bevægede, vemodigt stemte, ja til Taarer. Thi alle Havens
Trætoppe kunde dog ses, forgyldte i Aftensol.
Højt oppe over den hvide Mur strakte disse skønne
Trætoppe sig mod den røde Himmel. Takstræets kulsorte Kegle
og Enebærbuskens Naalespir, vældige piggede, glitrende
Kristtorn og tungt blødende Blodbøge, den tavst higende
Ædelgran, blomstergrønne, hængende Linde og Poplers
Kir-ketaarne. Men dejligst var alt det krusede og krøllede
Vinløv, der sneriede ud over Murens øverste Kant, store, vaade,
oversaftige Blade, gennemstraalet grønne i Solen.
Disse Glimt fra den lukkede Have bragte dog Vemod,
Tungsind, Drømme, Tanker, Higen, skønne Fantasier, Trods,
Bitterhed, Taarer, dunkelt glødende Vrede, uudslukkelig
Skønhedstørst, og Hadet, det skønne Had, mod alt det,
der stænger for Skønhedshigen.
Saa faldt de hvide Mure en Dag.
Der kom Gitre i Stedet.
Dér laa Haven, underdejlig, alle de Gamle i Strædet blev
blege af Bevægelse, ja, dér laa Haven, med Plæner og
Drivhuse og Roser og ældgamle, klippede Hække, og røde
Kejserkroner, og alt hvad der ellers findes i en Have. Men da der
var gaaet et Par Aar, fandt alle i Gaden, at det var en ganske
almindelig Apotekerhave, hvor Træerne var grønne om
Sommeren og hvide om Vinteren, hvor Roserne var røde, fordi
de nu en Gang skulde være røde, og hvor Gravenstenerne
kostede tre Kroner Skæppen. Der var mere Poesi i de hvide
Mures Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
