Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE DIGTERE I FORTIDEN
For en hundrede Aar siden havde Danmark et Hundrede
og otte og fyrretyve Digtere og Forfattere. I Øjeblikket
er de allesammen glemte. Men den Gang var de udødelige.
Det var noget, som gamle Rahbek indestod for. Dog var
han noget i Tvivl angaaende de femten-, ved disse satte han
et lille Spørgsmaalstegn, Udødelighed anbelangende.
Disse hundrede og otte og fyrretyve Digtere og Forfattere
henlevede deres Liv i en gensidig ivrig Bekransning. Thi
som Ordsproget lyder: Bekranser jeg ham idag, saa
bekranser han mig imorgen; der var ogsaa Metode i Æstetiken den
Gang. Man skrev om hverandre, bandt hinanden en Buket
og stormede omkring med umaadelig høje Piedestaler. Hele
Nekrologer laa færdige i Bordskuffen, før Digteren knapt var
vænnet fra. Efterverdenens Dom blev foregrebet med
elegant Færdighed og alt til Faget henhørende. Man stoppede
i Tide Munden paa Børnebørnsbørnene og frabad sig
Efterverdenens uforstaaende og højst forstyrrende Indgriben. Man
udpolstrede den slemme Udsigt til Fremtiden med store
Dyner stopfulde af Ros, og bagefter kransede man løs paa
hinandens Isser, som gjaldt det Livet. Der var Digtere, der
kunde bære indtil tyve Kranse samtidigt paa Hovedet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
