Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
drende Kranse gulner deres stakkels gule Skribentmumier.
For en uhildet Iagttager kunde det meget godt se ud, som
om det var Kransene, der i sin Tid havde gjort det af med
de ulykkelige Begavelser. Thi mange af de
beklagelsesværdige Fortidsmumier har Mundene fulde af visne Lavrbærblade.
Og dette ellers saa fortræffelige Kryderi har slet ikke
forstaaet at bevare dem friske. Det er kun, naar man krydrer
Lagesild ned, at sligt lykkes. Man har forsøgt at aabne en
af disse lyriske Mumier, en af de bedstbevarede og
bedst-begavede. Det var et højst mærkeligt Stykke Arbejde at
aabne Digteren. Der var nemlig ikke andet end
Lavrbærblade indeni. Det var virkelig højst forunderligt!
Bogstavelig talt ikke andet end Lavrbærblade, der saå ud til i sin
Tid at have været meget ufuldkomment fordøjede. Og det
mest mærkelige var, dér hvor Hjertet og Hjernen skulde
sidde, dér var der ogsaa kun Blade. Fortidige
Udødeligheds-blade.
Som om der i længst henrundne Dage var gaaet Lavrbær
i det levende Menneskes levende Hjerte- og Hjerneliv. Der
maa sikkert have været noget giftigt ved hine Dages
Bekrans-nihg.
Ellers kunde Fænomenet slet ikke forklares.
Det er noget af det allerfarligste, naar der gaar
lavrbærblade i et Menneske.
Det mumificerer nemlig svimlende hurtigt.
Derfor, I Levende, vogter Eder vel for Eders Samtids
Æstetikere, især dem med de gruelig mange Kranse!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
