Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
unge Danske har sværmet for vor døde Romantik, det var
den Gang, man endnu ikke havde lavet Guldalder paa
den. Det har skræmmet saa mange bort med saadan en
stor, forgyldt Etikette. I Attenaarsalderen foregik det
lyse-blaa Sværmeri. Vi stormede Foraarsaftener ud paa
Frederiksberg, og alle skumrende Parker igennem, helt ind
paa Livet af den døde Romantik, og bagefter ind paa
Kirkegaarden, dér laa de nemlig allesammen under grøn
Vedbend og klippet Tuja, Hjertet var ved at gaa midt
over af bare blaa Romantik og aftenrød Længsel. Selv
Oehlenschläger fik et stort Suk, man havde nemlig endnu
ikke gjort ham altfor massiv og slaabroksagtig for os.
Der var endnu ikke den Gang kommet Nathue over
Lavr-bærkransen. Man kunde endnu faa Hjertebanken foran
Portnerboligen paa Frederiksberg Slot. Sophie Ørsteds
Køkkenvinduer gjorde En bleg, og naar man saa Lys nede i
Bakkehuset, saa smeltede man helt ud i Sentimentalitet.
Forbi, forbi — alt var forbi! Det var nemlig det fine af det,
at der slet ingen Ting var. Kærnen i det Hele og Pointen.
Hele Frederiksberg drev af Sentimentalitet, Sindbilledet paa
Livets Falmen og Forgængelighed.
Men en skønne Dag kom Vesterbro i Vejen, Livet blev
igen virkeligt og slet ikke lyseblaat.
Man opdagede Livet, som det er, Livet der er Vesterbro,
Dannebrogsgade og Skydebanen.
Kamma døde Døden, og de atten Aar døde Døden. Man
faldt ned fra Skyerne, og der er ogsaa noget, der hedder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
