Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
ingen Heste, der trækkes til Vands, ingen Empirepiger i
Profil, ingen jubilerende Præster med Kors paa, ingen Fandens
Mælkebøtter i Glas, ingen Tepassiar med Cigarrøg, slet ingen
Udsigtsbænke og aldeles ingen Vuer af den rette Slags.
Over disse svenske Lærreder bruste den store og vilde
Natur i grelle Farver. Granskove knagede mod gnistrende
røde Kuldehimle. Himlen føg med Farver. Jord og Vand
brændte af Lys. Gule Sommernætter gulnede over grønne
Indsøer. Lys- og Farvehenrykkelser ude mod det yderste
ekstreme, mod Ekstasen, en Kunst, der kunde kaldes den
moderne Farveglædes Kunst. Saa lidt af Krogenes
Poesi som vel muligt. Men høje, glade, skingrende Raab i
den store, urørte Natur. Blanke Hornfanfarer over Skov og
Sø. Ingen dovne Husdyr paa Græs og Fedegæs ved Truget,
men vilde Fugle i vældigt Træk over røde Himle. Det er den
svenske Nation i Kødet baaret at blæse en blank Fanfare,
undertiden en Smule for overmodigt efter vor, maaske mere
kultiverede Smag. Naar vi Danske stilfærdigt sætter os ned
og nynner gamle Hartmanns »Flyv Fugl«, saa blæser
Svenskerne Fanfare og Tousch som under en evigvarende Banket.
Imidlertid — leve Fanfaren og denne nordiske Malerslægt,
der aldeles ikke kender noget til koloristisk
Totalafholdenhed. Alle Farvers Blæseinstrumenter blæser de. Man
kommer uvilkaarlig til at tænke paa den stærktkolorerede svenske
Historie, der er og bliver Carl den Tolvte, Nederlag ved
Pultava, March til Bender med Trommer og Musik, fem
tyrkiske Vintre med tyrkiskrødt og Janitscharkoncert, Ridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
