- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
14

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14 om det skulde beslaglægges eller ej, idet vor Presselovgivning kun hjemlede Censur for domfældte Forfattere og privilegerede politiske Blade. Hans Modpart opbød al sin Opfindsomhed for at forsvare den brugte Fremgangsmaade, men maatte tilsidst, fuldstændig slaaet af Marken, lade Lehmanns Beretning urørt og erkjende sin Mangel paa Berettigelse til at øve Cenfur, og den unge Student havde saaledes her i Gjerningen ført Bevis for, hvad der to Aar senere fra anden Side offenliggjordes som Opdagelsen af noget helt Nyt. Joøvrigt var hele Begivenheden i Taarbæk noget dengang, da man kun harde set Fakkeltog til fyrstelige Personers Ære, saa Uvant, at Lehmann ikke alene maatte døje mangen Formaning og Advarsel af „besindige“ Venner og Bekjendte, men endog blev opkaldt til Universitetets Rektor for at modtage en Irettesættelse, som imidlertid paa Grund af den Paagjældendes eget kildne Forhold til Sagen faldt temmelig spagfærdig ud. Kort Tid efter fik Lehmann Lejlighed til paa en ikke mindre slaaende Maade at gjøre sig bekjendt i Studenterverdenen. Dagen efter Fakkeltoget fejrede Regensens Beboere Stiftelsens aarlige Mindefest, og nogle Deltagere, der vilde benytte Resten af Natten til en Skovtur, kom i Klammeri med Vagten ved Nørreport, der endtes med, at de sattes fast. Sagen gjorde en vis Opsigt, den sattes paa højere Steder uden Grund i Forbindelse med Fakkeltoget for Clausen, og Studenterforeningens Bestyrelse paatænkte af overdreven Underdanighedsfølelse at faa de paagjældende Studenter udstødte af Foreningen. De henvendte sig til Lehmann om Bistand, han lod sig indmelde i Foreningen og optraadte paa det til Sagens Afgjørelse indvarslede Møde med en saa kraftig Forsvarstale for de Anklagede, at Bestyrelsens Forslag faldt til Jorden. Dette var Indledningen til et længere Felttog baade mod den hidtidige Bestyrelse og de bestaaende, i temmelig aristokratisk Aand affattede Love for Foreningen, og efter mangen varm Dyst kronedes endelig Kampen i begge Retninger med Sejr. Om denne Kamp siger Lehmann selv: „Disse Forpostfægtninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free