151 da saa Dampskibet lettede og gik til Søs med hine ombord, stod han længe tavs og stirrede ud over Kongedybet, indtil han endelig løsrev sig med det Udbrud: „Nu faldt den gamle tunge Sten fra Danmarks Hjerte!“ Udfærdigelsen af Kongens Svar til de schleswigholsteinske Afsendinge var som bemærket Martsministeriets første politiske Handling udadtil; men den samme Dag betegnedes tillige ved dets første betydningsfulde Skridt med Hensyn til de indre Forhold. Den 24de Marts udkom der nemlig en midlertidig Forordning, hvorved alle de Baand, der vare lagte paa Pressefriheden lige siden Forordningen af 27de September 1799, med eet Slag ophævedes tilligemed den ved hint Lovbud befalede Censur for domfældte Forfattere, ikke at tale om, at alle de i samme foreskrevne Straffe betydelig nedsattes. Det var Bardenfleth, der som Justitsminister nedlagde Forestilling om denne Foranstaltning; men efter den nidkjære og utrættelige Virksomhed, som Orla Lehmann bestandig hidtil havde udfoldet til Fordel for Pressefrihedens Udvidelse, er det højst sandsynligt, at han i Gjerningen havde en ligesaa betydningsfuld Andel i dette som i hint Skridt. At Lehmanns hurtige og smidige Pen derhos blev Redskabet for Kongens og Martsministeriets Udtalelser ved flere Lejligheder end netop ved Affattelsen af „det store Konge- og Folkeprogram“, er ikke at betvivle, og særlig turde man vel have ham at takke for den rene, simple og skjønne Stil, der gjenfindes i de forskjellige fra Martsdagene hidrørende kongelige Opraab og Hilsener til hele Folket eller Dele deraf, og som dannede en slaaende Modsætning til den tilvante smagløse Kancellistil. — Hvad et aristokratisk Medlem af Roskilde Stænder 1844 spydig havde forekastet Lehmann, at han tragtede efter, hvad et frisindet kjobenhavnsk Blad i den Anledning havde udmalet som et skjont Drommebillede, tilhørte nu altsaa Virkelighedens Verden: Orla Lehman var bleven Minister, han havde i det mest skæbnesvangre Øieblik, Danmark i Mands Minde