170 bindende Udtalelse til vor Fordel. Med Oppositionens Fører, den veltalende d’Israeli, hos hvem der allerede i Forvejen af Grev Reventlow var gjort indledende Skridt, havde han gjentagne Gange udførlige Samtaler for fuldstændig at sætte ham ind i Sagen, ligesom d’Israeli tillige i Fortrølighed fik meddelt Afskrift baade af Grev Knuths Noter og af Lehmanns eget Brev til Palmerston. Den 17de og den 19de April blev det danske Anliggende da ogsaa Gjenstand for udførlige Forhandlinger i Parlamentet, der rejstes den første Dag af Wilson, den anden af d’Israeli, som i et glimrende Foredrag udtalte sig om Striden aldeles fra et dansk Synspunkt. Men ligesom Lord Palmerston i en Samtale med d,Israeli allerede inden den sidste Dags Forhandling vel udtalte stor Deltagelse for os og stor Afsky for Preussernes Færd, men tillige vedkjendte sig den Beslutning bestemt at værge sig imod, at England skulde anses pligtigt at komme Danmark til Hjælp, saaledes blev han denne Beslutning kun altfor tro under sin paafølgende Optræden i Parlamentet Han havde nu udfundet den Udflugt, at Preusserne, selv om de rykkede ind i Sønderjylland, jo ikke gjorde det for at erobre dette Land for sig selv, men kun for derved at fremtvinge en vis statsretlig Ordning, hvorom Englands Forsikringsakt Intet meldte. Da denne Udflugt allerede var antydet under den første Parlaments-Forhandling, søgte Lehmann Dagen efter at gjøre den umulig ved at tilskrive Palmerston et nyt Brev, hvoraf d’Israeli ogsaa fik Afskrift. Men al hans Utrattelighed strandede paa den britiske Regerings egennyttige Politik, der ikke vil de se Sagens sande Sammenhæng, og Lehmann saa for sit Vedkommende ikke Forholdene gjennem farvede Briller. Samme Dag, som han havde tilstillet Lord Palmerston sit sidste Brev, skrev han hjem, at ligesom vi vel kunde gjøre sikker Regning paa Englands Mægling, „dog saaledes at der ikke gives nogen Indrømmelse saa uhæderlig og uretfærdig, som det jo vil tilraade os, naar kun derved denne Krigsaarsag kunde stoppes, saaledes maa vi paa den anden Side være belavede paa, at England og navnlig