172 dømte efter det endelige Udfald, men manglede Forudsætninger til at tage med i Betragtning, at han Intet havde forsomt for, at det havde kunnet være bedre. — Umiddelbart efter Lehmanns Hjemkomst betroedes der ham et nyt Hverv, idet han nemlig den 29de April fik Bemyndigelse til som overordenlig kongelig Kommissær at berejse Nørrejylland og efter bedste Skjøn at træffe alle de Foranstaltninger der, han i Anledning af Krigsforholdene maatte finde fornødne. I Udførelsen af dette kildne Hverv, hvorfra han hjemvendte den paafølgende 17de Maj, viste han stor Takt og Maadehold. Bemyndigelsen til at af- og indsætte Embedsmænd fortolkede han særlig i den mest indskrænkede Betydning, idet han nemlig kun for de to Krigsskuepladsen nærmest liggende Amters Vedkommende, hvor de personlige Forhold indeholdt stærk Opfordring hertil, i det ene fritog Amtmanden for hans Forretninger og overdrog dem til en Konstitueret og i det andet efter Amtmandens egen Begjæring stillede ham en dygtig og kraftig Personlighed ved Siden. Jovrigt optraadte han overalt i Provindsen som Embedsmændenes og Befolkningens Vejleder og Raadgiver, men lod, for ikke at gribe ind i den sædvanlige Forretningsgang, sine Raad og Forskrifter udgaa gjennem de bestaaende Øvrighedsmyndigheder. Særlig drog han Omsorg for, at man ikke fra Egne, hvor Kongen endnu i Gjerningen var Herre, efterkom Fjendens Udskrivninger og derved satte denne i Stand til at nyde godt af en Besnwættelses Fordele uden at bære dens Farer. Ligeledes søgte han at gjøre den fædrelandssindede Befolkning det indlysende, at en uordnet Folkevæbning er magtesløs ligeoverfor regelmæssige Hære, og at en saadan Væbning, hvorfor Jyderne vare stærkt stemte, kun uden Nytte vilde nedkalde Blodsudgydelse og andre Ulykker over dem. Ved disse Forestillinger fik han Befolkningen i de Egne af Landet, der vare udsatte for fjendtlig Besættelse, til at udlevere alle Vaaben, medens han i de fjernere Udkanter af