Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Grammatisk-typothetiske Regler med Hensyn til Ordenes Brydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne, f. Ex. Af-skrivning, A-pril, flam-ske, pu-blicus (offentlig,
almindelig).
§ 84. I Latin høre af fire sammenstaaende Consonanter
den første til den foregaaende Vocal og de tre øvrige til den
følgende Vocal, selv om de ikke alle kunne udtales med denne,
f. Ex. mon-strum (Spøgelse, Uhyre), un-ctrix (Salverske),
o. s. v.
§ 85. I alle Sprog søger man at undgaae en Deling
foran og efter Dobbeltbogstavet x; kan det ei undgaaes, lader
man x slutte Linien. Det samme gjælder om ck[1].
§86 I Engelsk og Fransk tage Endestavelserne le
og re den foregaaende Consonant med sig, f. Ex. ora-cle
(Orakel), nee-dle (Synaal), a-cre (Ager) o. s. v.
§ 87. I Italiensk kan den apostropherede Artikel i
Casus obliqui, hvor den er trukken sammen med sit Substantiv eller
Infinitiv, vel brydes fra disse; men dog kun saaledes, at den
præpositionelle Deel af Artiklen skilles fra selve Artiklens
Nominativform, f. Ex. dell’anima (Sjælens), nell’albero (i Træet),
der brydes saaledes: del-l’anima, nel-l’albero.
§ 88. I græske Ord med Consonanterne μν maae disse
ikke skilles i Brydningen. Altsaa ikke: γυμ-νασςα men
γυ-μναςμα (Øvelse).
§ 89. Consonanten i Enden af et Stamord gaaer over
til Afledningsstavelsen, dersom denne begynder med en Vocal,
f. Ex. blo-dig, Kon-gen, Freun-dinn (Veninde), badi-nage
(Spøg), woo-dy, (skovrig), respec-able, (agtværdig),
Domi-norum (Herrernes) o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
