Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Om Straffe i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Summen stal anvendes, forudsat at Anvendelsen
er lovlig.
Om de Tilfalde, hvor Skades-Erstatningen er
aldeles eller dog for en Deel umulig, vil siden
tales. Det Forsts er, efter mine Tanker, kuns et
eneste, nemlig det, hvor den Lidendes Død er eu
nødvendig og umiddelbar Følge af Forbryderens
Handling. I etdvert andet Tilfalde, selv naar
der ovkommer legemlige Beedigelser, kan nogen
Erstatning, om just ikke fuldkommen, finde Sted.
Jeg behøver vel ikke at anmærke, at alletider, hvor
Erstatningen, uden at virre physist umulig, er blei
ven det i moralff eller borgerlig Henseende, bor
denne Umulighed antages som physist, undtagen i
de saare faa Tilftrlde, hvor Staten maatte kunne
ansees forpligtet til i denne Post at træde i Forbry,
derens Sted.
Den Sikkerhed, som en Forbryder bor stille
for Fremtiden , vedkommer Staten og hele Sam
fundet og ikke den forulempede Person alene, som
aldrig maa kunne eftergive denne Deel af Straf,
fen. Aldrig maa i denne Henseende Forbrydelsen
kunne afsones med Penge. Alle de Pengestraffe,
der overstige Summen af hvad der udfordres til
en fuldkommen Skades-Erstatning, ere uretfærdige
og umoralste. Uretfærdige ere de, fordi de indfors
en Ulighed imellem Mennestene, der dog bor vare
lige i Lovenes Vine. I mange Tilfalde vilde den
Rige kunne sig, for sine Penge, den Fornsii
else, at begaae Forbrydelser, naar derimod den Fat,
tige, der, undertiden af Nod, er bleven Forbryder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
