Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Om Dødsstraffene i Særdeleshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
stase i Tvivl om Omfanget af Statens
Rettigheder imod sine indvortes F i en der.
Erfarenheden er nok, i alle abstracte, philosophiske
og.metaphysiste Materier, det allerusikreste Beviis,
som man kan paaberaabe sig. let chemist For,
fog, hvor jeg, med Vegtstaalen i Haanden, kan
paa det Allernoieste bestemme Forholdet imellem de
adskillige Bestanddele, hvormed Forsøget stal gjo,
res, og hvor jeg selv kan styre Forsøget til dets Hem
sigt, der bliver vist nok Erfarings-Beviset uomsto,
deligt, og Resultatet af mit Forsog, hvor ofte det
endog.gjentages, naar jeg blot selv ingen Feil be,
gaaer, altid det samme; men hvor er den menne,
stelige Viisdom, der med chemist Nsiaglighed er
istand til at afveie alle de Omstændigheder , hvis
Bestaffenhed og Sammenstsd man nødvendig maa
kjende paa det Fuldkomneste, for at kunne med fuld
Sikkerhed bedømme en Handlings Oprindelse eller
den Handlendes sisrre eller mindre Strafowrdighed?
Hvo er den Dommer, der vover at paasiaae, at han
kan udfinde alle disse Omstændigheder? Han maat,
te da troe sig at virre noget Mere end et Menne,
ste. De altsaa, der ville førsegle Etatens Ret til
«t anvende Dødsstraffe, maae grunde sig paa andre
Argumenter end dem, der hentes af Erfarenheden.
Jeg tilfsier endnu en Anmærkning, nemlig : at, om
endog Erfarenheden kan bevise Nytten og Nødven
digheden af en Forholdsregel, kan den dog aldrig
bevise Sammes Netfærdighed, hoorpaa dog Statens
Rettigheder grunde sig. End ikke den bitre Nod,
vendighed gjor en uretfærdig og ulovlig Handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
