Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Om Dødsstraffene i Særdeleshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
der havde udvandretfraFrankrige, vare,
efter tredive Aars Landfiygtighed, vend
te tilbage med den Bourbonste Familie,
som den e-neste retmæssige Regjering. *)
Jeg overlader forresten til Enhver at tænke over
denne ssrgelige Epoche saaledes,-som han behager.
Min Hensigt med at anføre nogle faa iblandt
utallige andre Anekdoter af lige Beffaffenhed , er
blot at vise, hvor grcesseligen Dødsstrasse kunne
misbruges, selv af lovligen beflittede Dommere,
og at de folgelig, om end ikke af nogen anden Aar
sag, burde afskaffes.
Forend jeg gaaer videre, finder jeg det pas)
seligt her at opbevare en Anekdot af en anden Art,
der vel er almindelig bekjendt, men som dog ikke
altfor ofte kan gjentages. Da den ulykkelige
Ludvig den Sextende var afsat og fcengslet,
forudsaae man, nt hans Proces vilde snart blive an
lagt og at den vilde faae en sørgelig Ende. Ad,
stillige retffafne Medlemmer af National i Convem
let, de adle Mamd Grogoire og Lanjuinais
i Spidsen, snstede at redde hans Liv, og fandt
dertil intet andet Middel, end ved at forestaae
Dødssirassenes Afffaffelse i Almindelighed. Det
lykkedes dem ikke, men deres Hensigt og Besirce,
belser burde have sikret dem Vedkommendes Ven
skab og Hoiagtelse, istedenfor at tilveiebringe dem
’) En Tale af Proestdent Seguier, te? saalede«, blot for
at smigre, ikke har taget i Vetwnlning at same en Plet paa
siz selv, der, under hele BonaparteK Aegieringstid, varPm
ssdent for den samme Domstol, som han endnu pr«ssid«rer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
