Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Om Dødsstraffene i Særdeleshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
begaaet? En billig og retscerdig Lovgivning tilla,
der heller ikke, at noget Menneske fordommes blot
paa sin egen Angivelse eller Tilstaaelse, naar andre
Beviser mangle. Ogsaa indeholder det Lovforslag,
som jeg paa en vis Maade hav lagt til Grund for
dette mit Arbeide, i denne Henseende adskillige go,
de Negler og Bestemmelser, hvorom der i det Føl
gende stal tales.
Jeg gaaer endnn et Skridt videre. Lader os
antage, at Dommeren selv har været Sicnvidne;
men da ophorer han at være Dommer, og bllver
Vidne. Denne er en nødvendig Følge afalleLow
givningens Grundsætninger. Alle Landes Criminall
Love ville, at i de Sager, der have Forbrydelser til
Gjenstand, alle de Personer, der haveKundstab el/
ler formodes at have Kundstab om Tildragelsen,
stulle afhores som Vidner; og ingensteds finder
man Dommerne undtagne fra denne almindelige
Negel. Men lad os endog sattte, at hverken For
domme eller falste Begreber eller Lidenstaber have
den mindste Deel i Vidnernes Udsagn, saa er det
dog muligt, at en eneste lille Omstændighed, der
forrykker eller aldeles forandrer Synspuncten, kan
have undgaaet Alles Opmærksomhed. Hvo er istand
til at bedomme, hvad der foregik i den Anklagedes
Sjel i det Øieblik, da han foretog den ulykkelige
Handling? Var han sig ftlv mwgtig? var det
hans Hensigt at begaae denne Handling? eller var
han maastee blot en Mastine, der blev sat i Gang af
Drivefjcrdre, som han ikke kjendte, og hvorover han
itke var Herre? Hvo er det Menneste, der drister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
