Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Undersøgelse af det første Argument til Forsvar for Dødsstraffene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
hvis Pligt det er at straffe den private Mand, der
hevner sig, disse samme Love skulde kunne tillade
sig selv denue Handling! de skulde være forplig,
lede til at udsve den paa mine Vegne! Naar Staz
ten udsver i mit Navn en Handling, da steer det>
fordi jeg, i Følge en stiltiende Contrget, har oven
ladt denue Rettighed til Staten; men hvorledes
kan jeg overlade en Rettighed, som jeg ikke selv
besidder? I Naturens Stand er jeg berettiget til
at førsvare min Person, min Eiendom imod ethvert
Angreb, jeg har Net til at staffe mig med Magt
Erstatning for den Uret, jeg har lidt; men ieg har
ikke Net til at tilfsie den, der fornærmede mig, et
Onde, hvis eneste Heusigt er at stade ham, og hvor
ved mit Tab ikke, i det Mindste i nogen Deel, op,
rettes. Naar et Menneske i Samfundet hevner sig
over den, der fornærmede ham, straffes han, men
man beklager og undskylder ham, fordi man veed,
at han har handlet i Lidenskab, og at man ikke
er sig selv mægtig, naar Lidenskaber og Assecter be
herske Sjelen. En Hevn derimod, der udoves
med koldt Blod, er en umenneskelig Grufomhed.
Og Lovene, der altid ere kolde, der aldrig kunne
komme i Affect, aldrig ophidses af Vrede og andre
Lidenskaber, de skulde kunne hevne sig? En Dom:
mer, der ikke dommer med koldt Blod, er, mildest
talt, uretfærdig. Straffe, der aande Hevn, tjene
mere til at opirre end til at forbedre, hvilket dog
altid bor være en af Straffelovenes Hovedhen.’
sizcer.
Italienerne have et Ordsprog, der siger: Der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
