Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - 9. Hvad er det at dadle?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
om ds Magthavendes Fordeel, Egenkærlighed og
Rolighed end om Statens og Borgernes almin
deligs Vel, da vilde Lovgivningen antage Grund
sætninger, aldeles modsatte imod dem, som vi finde
sanclionerede. Det burde være Negjeringerne min
dre vigtigt, at hore tale om deres Embedsmands
gode Forhold end om deres PrKvaricalioner. Det
Første er en Pligt, en streng Pligt, og bør forud
sattes som et Factum, indtil det Modsatte falder j
Linene; de Sidste bør haardt straffes, og vender
af opkomne Uorden afhjælpes. Staten bør være
mere omhyggelig for at låne at kjende Ufuldkom
menhederne i sine Indretninger end Fuldkommen
hederne. Der gives Folk nok, der lære Regenten
at kjende det Fortræffelige i Statsmaffinens Ind
retning, der vel endog have Snedighed nok til at
anprise ham Ufuldkommenhederne som Fuldkommen
heder. Derimod til at sige Sandheden og til fri
modige« at opdage Statens Saar, derlil udfordres
et Mod og en Uegennyttighed, der kuns er bleven
saare faa Mennester til Deel; thi, selv i det Til
falde, hvor man Intet vover eller taber ved denne
Frimodighed, vinder man dog aldrig Andet derved
end den Bevidsthed, at have villet gavne Andre end
sig selv; og i det Mindste faaer man dog Ord for
at have dadlet. Saalænge som dette Ord ikke kom
mer udenfor den daglige Tale, er Skaden eller Fa
ren ikke synderlig stor; men, naar det indbringes i
Lyon, der ved en saadan Phrase heldige« modsatte sig Under,
ssgelsen af de mangfoldige og grwssclige Justitsmord, der hav
de fundet Sled i yvenmeldte Bye i Aarene izi6 <?g 1817.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
