Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - 14. Om den Anklagedes Forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
«il dette sseer, paasiaaer jeg, at Alt, hvad der gjael
den i Praxis, ikke bifaldes af Theorien, og at Lo,
vensTheorie aldrig bor en feilfuld Praxis.
Anklageren har Intet nt vove, den Anklagede der,
imod Alt. Denne, for hvem Forhoret og den prce,
liminaire Underssgelst har gjort mere end det hal<
ve Arbeide, har det saaledes ret mageligt; da der,
imod den Anklagede, der ikke alenesie maa stroebe
at gjendrive enhver Punct i Anklagerens Indlcrg,
men endogsaa hcrfte den allerstørste OpmcVrksomhed
paa ethvert Ord deri, for at undgaae de Snarer,
som en snedig Anklager kan lægge i hans Vei, ikke
tilstaaes en længere Anstand. Dette er i hoiesie
Grad uretfærdigt, da det falder saa let i Vil
uene, hvormeget det er vanskeligere, n«sten i alle
Tilfcclde, at førsvare end at anklage. Ingen Stat
kan eller bør onske, at sinde Forbrydere i sit Skjsd;
Lovgivlnngen bor altsaa tilstaae en Anklaget alle
mulige Midler til at bevtse sin Uffvldighed eller
dog til at formindste sin Brøde. Hvad man hidl
til med Føie kan bebreide Criminall Lovgivningen,
er, at den i alle Lande, som Drakos Love, er stre,
ven med Blod, og at den, næsten overalt, viser langt
mere Gnnst imod Anklageren end imod den Anklal
gede. Jeg troer, at Loven, ved i alle Tilfalde at
tilstaae den Anklagede, som en Regel, dobbelt saa
lang Anstand, som den tilstaaer Anklageren, og eft
ter OmsiiLndighederne endog undertiden længere,
ingenlunde med Føie kan siges, at behandle den
Første med større Lemfældighed, end han har den
jisrsie Net til at fordre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
