Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Læseren er kommen saa langt, faaer han
pludselig som en Spand koldt Vand over Hovedet ved i
Skitnings-verset med følgende Ord at underrettes om, at det Hele er
en allegorisk Fremstilling:
„Saa rædsom en Historie
Jeg ikke har oplevet.
Jeg fandt den i en Krønike,
Ved Siden stod der skrevet:
I Fyrsten see Tyrannerne,
Vasallerne ere Sandserne,
Og kan den hvide Herre
Samvittigheden rære.“
Af Tragedierne var det især »Blanca« og »Masaniello«,
der gjorde stormende Lykke, førstnævnte mest ved
Læsningen, saa at den næsten bortdrog Opmærksomheden fra
Oehlenschlægers samtidige »Hagbarth og Signe«; uagtet Mad.
Hegers smukke Spil i Titelrollen tilfredsstillede den ikke
paa Scenen Publicum i samme Grad som »Masaniello«, der
til alle sine virkelige Skjønheder endnu eier den for
Opførelsen heldige Evne at fængsle ved spændende Scener og at
være af megen theatralsk Virkning Ryges mesterlige
Udførelse af Folkeføreren bidrog naturligvis overordentligt til
den begeistrede Modtagelse.
I »Blanca«, som vi for det Følgendes Skyld maae
omtale lidt nærmere, fremstilles en Conflict mellem
Kjærlig-heden og den kolde Statsmandskløgt. Enrico, Arvingen til
Siciliens Throne, er opdragen af Førsteministeren Leontio
sammen med dennes deilige Datter Blanca. At de Unge elske
hinanden er en Selvfølge, men da en Lov forbyder en
Fyrste at ægte nogen Pige af ringere Stand, sætter Leontio
Faderfølelsen til Side for Statsmandens Pligter og arbeider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
