Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere vil sees, Heibergs satiriske Natur er gaaet over sin
kritiske Optugtelse — var saa høirøstet, at den overdøvede
Forsvarernes Udtalelser om det Berettigede i Polemiken mod
Digteren Ingemann. Hvad denne Polemik angaaer, da har
Heiberg selv leveret en Apologi for den i Scenen mellem
Digteren og Publicum i Intermezzoet, som vi derfor først
ville betragte.
Digteren forstyrres her i sine behagelige Drømmerier
om det Skjønne ved at være Digter og saaledes kunne raade
uver Tid og Rum, at man midt om Vinteren kan fremtrylle
et deiligt Sommerlandskab rundt omkring sig, derved, at en
•colossal Vanskabning med stort Bulder kommer ind og
stil-Jer sig lige over for ham. Digteren bliver forskrækket og
spørger, hvad det dog er for en forfærdelig Kæmpe, som
her viser sig med tusind Hoveder, tusind Arme og tusind
Ben forenede paa eet Legeme. Vanskabningen undres over
hans Uvidenhed og spørger tvivlende:
„ o Digter!
Da kjender ei dit eget Publicam!
Digteren.
Hvordan? det danske Publionm?
Publi c om.
Da seer det.
See det, og skjælv!
Digteren.
Jeg seer Dig, og jeg skjælver,
Tilgiv min Ungdomsnerfarenhed
At jeg min store Dommer strax ei kjendte<(.
Publicum forlanger at see det Digt, han skriver paa
^Manuscriptet til anden Act af »Julespøg og Nytaarsløier«,
der tænkes skrevet efterhaanden son) Handlingen skrider
frem.) Digteren rækker ham det, og Publicum sønderriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
