Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gn anden Allieret, som Heiberg fik, var ham ikke til synderlig
Nytte, thi han deserterede strax i Begyndelsen af det
paafølgende Slag. Det var en juridisk Studerende, Georg
Nicolai Toft (senere Adjunct ved Roeskilde Skole), omtrent
jevnaldrende med Heiberg og Forfa ti er til nogle 1814:
udkomne ubetydelige »Digteriske Forsøg«. Uden at have
nogensomhelst Anseelse i Litteraturen optræder han meget
pom-peust med et Brev til Heiberg i »Nyeste Skilderi af
Kjøben-havn • 1817, Nr. 3, hvori han udtaler sin Beundring for den
»gode Johan Ludvigs« to seneste Arbeider og kun har Noget
at indvende mod enkelte Ting i »Dristig vovet halv er
vundet«. Tonen i dette Brev er ikke fri for at være noget
paatrængende; han siger saaledes offentlig »Du« til Heiberg og
stryger sig op ad ham med den Bemærkning, at de vist have
kjendt hinanden i et tidligere Liv, og at de begge ere fødte
til Verden — det vil sige den poetiske Verden — under
samme Stjerne. »Det er nu fulde tre Aar siden, at vort
kjære Danmark, just i sine værste Trængselsdage *) for første
Gang hørte din Stemme ; paa samme Tid fløi ogsaa jeg ud
af Reden;« han indrømmer, at Heibergs Værker fortjente
det Bifald, hvormed de bleve modtagne, medens hans egne
ikke bemærkedes, og efter en Undskyldning for
Indledningens rigtignok utilbørlige og udtværede Vidtløftighed gaaer
han med følgende Ord til Sagen:
»Din sidste Bog er en Satire over Ingemanns Publicum*
ja, Du maa vel tilstaae det, over ham selv med. Det er da
om ham og om — Dig selv, at jeg nok har Lyst at snakke
*) Freden til Kiel 1814, hvorved Norge afstodes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
