Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trods alle Hauche*) af den tydske Naade,
Trods Harlequin i alle sine Kofter,
Trods Hui og Hei og alle Hjortespring,**)
Trods Alt, som er i Grunden ingen Ting,
Blier Drengen Dreng, hvordan han end sig teer,
Og skal trods alle sine Caprioler,
Trods alle Fiffene fra Puge-Skoler,
Kok stikke Piben ind, naar Manden leer.
„See, det var Julespøg og Kytaarsløier,
Som jeg vil haabe Dig dog lidt fornøier,
Slet ingen Klemten, intet Yægter-R&ab,
Slet ingen Brug af Morgen-Stjernen,
Hvem gaaer i Harnisk mod en Drengehob!
Hvem slaaer til Hoveder, som fattes Hjernen!
Hvem reis er*"*) sig, selv paa den ene Fod,
Fordi det brænder i en Fjællebod,
I Dnkketøiet hos en Pjalte-Kræmmer,
Paa Ulfeldts Plads"!
Maskerade", foruden at satirisere over Ingemann, tillige havde
fremstillet Grundtvig som Mnnken.
*) Hanch havde i sit polemiske Digt „Contrasterne" (1816) tilsigtet
en skarp Dadel, ikke over Romantiken cg Katnrphilosophien, men
over de mange nheldige Efterabere, som disses begavede Talsmænd,
Oehlenschlæger og ørsted, havde fremkaldt. Mod dem er hans Satire
rettet, og han laster hos de vidtsvævende Romantikere „en aldeles
forstandslos Phantasie", hos de yderlig gaaende Naturphilosopher en
„phantasieløs Forstand". Til de Førstes Tal maa Hauch, efter Grundtvigs
Mening, antages at regne Ingemann, og denne Mening kunde finde
nogen Stette i Forf.s Dadel over „den nyere Tids hensigtsløse Ranglen
med Bjelderne", og hans Udtalelse om Anvendelsen af
„Christendom-mens ærværdige Klædebon som Brystværn for Romantikerens ofte
trættende Monotoni".
**) Allusion ta Peder Hjort.
***)Ved dette i Originalen ndhævede Ord alluderer Grundtvig tQ sin og
Fleres Formodning om, at det er ta ham der er sigtet med
Reiser s Gjenfærd i Slutningen af „Julesp. og Nytaarsl.’4, en Formodning,
der vist er blottet for enhver Grund. Reisers i Tonen velholdte
Monolog dadler dem, der søge at efterligno hans Stil, uden at eie
hans Originalitet (paa dette Pnnct maa Satiren mod G. ligge, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
