Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fik I Jordskjslvs-Vanen (il,
Maatte Fanden boe her.
Vor Natar ér Poesie,
Deri Knuden stikker;
Den er ei for Luner fri,
Men for Resten sikker:
Seir i Lidenskabens Ruus
Regelret den prater,
Og i Jordskjselvs Suns og Duns
Gjør den ei Hiater.
Dette Billede, paa Melodi af den bekjendte Nationalsang,
sigter til en Begivenhed, der gjorde det meteorologisk
mærkværdige Aar 1829 endnu mærkværdigere. Det var nemlig
. hverken mere eller mindre end — et Jordskjælv, som
Tirsdagen den 18de August om Eftermiddagen Kl. 31/« satte
Hovedstaden i Forfærdelse. Rystelsen varede et Par
Se-cunder og hørtes af de Fleste som en Vogns Rullen gjennem
en Port, der umiddelbart fulgtes af et stærkt Stød eller Ryk,
som naar en svær Gjenstand styrter omkuld. Paa flere
Steder rystede Mure og Meubler i Værelserne kjendeligt,
Vinduerne klirrede, Kjøkkentøi faldt ned af Hylder, Bøger af
Reoler osv. Først forklarede man dette Pnænomen ved et
Krudttaarns Springen i Luften paa Frederiksværk; men da
denne Gisning viste sig at være aldeles ugrundet, forsøgte
man andre Forklaringer. Blandt disse forekom denne
Datidens politiske Kandestøbere mest rimelig, at Schumla til
samme Klokkeslet var bleven sprængt i Luften af Russerne,
som netop da, i deres Krig med Tyrkerne, beleirede bin
By; og denne Anskuelse byggedes paa den Tro, at Schumlas
Beboere med Storvesiren og hans Hær vare Kjøbenhavnernes
Antipoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
