14 i høj Grad taabelige Skik at lære Børn Grammatik. Som Marcel siger: »Man kan uden Betænkning paastaa, at Grammatik ikke er Grundstenen, men Slutstenen.« Og Wyse bemærker: »Grammatik og Syntax ere en Samling af Love og Regler. Regler vindes ved Erfaring; de ere Resultater af Induktion, som vi naa ved lang Iagttagelse og Sammenligning af Fakta. Det er, med ét Ord, Sprogets Videnskab, Sprogets Filosofi. Ifølge Naturens Orden er hverken for Individer eller for Nationer Videnskaben det Første. Et Sprog tales, og Digterværker forfattes, mange Aar førend man tænker paa Grammatik og Metrik. Menneskene ventede ikke med at drage Slutninger, til Aristoteles havde konstrueret sin Logik.« Kort sagt, lige som Grammatiken blev til senere end Sproget, saaledes burde den ogsaa læres senere end Sproget; det er en Slutning, der vil staa som uundgaaelig, naar man erkjender Forholdet mellem Racens og Individets Udvikling. Af nye Skikke, som have udviklet sig under de gamles Forsvinden, er den vigtigste den systematiske Uddannelse af Iagttagelsesevnerne. Efter lange Tiders Blindhed have Menneskene tilsidst faaet Øjnene op for, at Iagttagelsesevnernes naturlige Virksomhed hos Børn har sin Betydning og sin Nytte. Hvad man engang ansaa for blot hensigtsløs Virksomhed, for Leg eller for Ulykke, alt efter Forholdene, betragter man nu som Vejen til at erhverve en Kundskab, hvorpaa al senere Kundskab er bygget. Heraf den velmente, men slet gjennemførte Anskuelsesundervisning. Bacos Ord, at Fysiken er