20 følge, ved hvilken det alene kan naa Maalet, at ethvert mere omfattende Begreb dannes ved Kombination af snævrere Begreber og forudsætter disse, og at det neppe er mindre taabeligt at fremstille et af disse sammensatte Begreber, før Barnet er i Besiddelse af dem, hvoraf det er sammensat, end om man vilde fremstille det afsluttende Begreb i Rækken før Begyndelsesbegrebet? Naar man vil sætte sig ind i en Sag, er der altid en Række af stedse mere sammensatte Forestillinger, som man maa gaa igjennem. Udviklingen af de tilsvarende Evner bestaar i, at man tilegner sig disse Forestillinger, men sand Tilegnelse er umulig, naar Forestillingerne ikke bibringes Bevidstheden i den rette Orden. Og naar man ikke følger denne Orden, er Følgen, at de modtages med Ligegyldighed eller Ulyst, og at hvis Eleven ikke er begavet nok til selv at udfylde Mellemrummene, komme Forestillingerne til at ligge i hans Hukommelse som døde Kjendsgjerninger, til liden eller ingen Nytte. »Men« — spørger man maaske — »hvorfor i det Hele plage os med en Læreplan? Dersom det er sandt, at Aanden lige som Legemet har en bestemt Udviklingsgang, dersom den udfolder sig af sig selv, dersom dens successive Ønsker om denne eller hin Art Oplysning opstaa, naar disse hver for sig ere nødvendige for dens Ernæring, dersom den saaledes i sig selv har en Drift til den rette Art Virksomhed i rette Tid, hvorfor skulle vi saa i det Hele gribe ind? Hvorfor ikke overlade Børn fuldstændig til Naturens Tugt?