25 ogsaa virkelig stemmede med denne Lære. Idet man her som saa ofte grundede sin Dom paa de enkelte Tilfælde i Stedet for paa det almindelige Princip, dadlede man Theorien for Fejlene ved den praktiske Gjennemførelse, — ret som om man i det første uheldige Forsøg paa at konstruere en Dampmaskine vilde have set et Bevis paa, at Damp slet ikke kunde bruges som bevægende Kraft! Man maa stedse holde fast, at fordi Pestalozzi havde Ret i sine vigtigste Ideer, havde han derfor ikke Ret i den Maade, hvorpaa han anvendte dem. Pestalozzi var, ifølge sine egne Beundreres Vidnesbyrd, en Mand med begrænsede Synsmaader; hans Indsigt vandtes ved tilfældige Glimt mere end ved systematisk Tænkning. Hans første store Held i Stantz opnaaede han uden Bøger eller almindelige Læreapparater; »hans eneste Maal var i hvert Øjeblik at udfinde, hvilken Oplysning Børnene særlig trængte til, og paa hvilken Maade den bedst kunde knyttes til den Kundskab, de allerede besad.« Hans Styrke bestod for en stor Del, ikke i udtænkte Opdragelsesplaner, men i hans dybe Sympathi, der gav ham en hurtig Opfattelse af Barnets Fornødenheder og Vanskeligheder. Han manglede Evnen til logisk at sammenstille og udvikle de Sandheder, han saaledes fra Tid til anden greb, og maatte for en stor Del overlade dette til sine Medarbejdere, Kruesi, Tobler, Buss, Niederer og Schmid. Heraf er Følgen bleven, at baade hans egne Planer og de, som skulde træde i Stedet for dem, indeholde talrige umodne Ting og Selvmodsigelser. Hans Barnestue-Methode, som er fremsat