53 med den konstruktive Kunst. At danne et Tetraeder af Kortpapir lig et, man giver ham, er en Opgave, som vil interessere Eleven og tjene til passende Udgangspunkt. Naar han prøver det, finder han det nødvendigt at drage fire ligesidede Triangler, ordnede i særegne Stillinger. Da han paa Grund af Mangelen af en exakt Methode er ude af Stand til at gjøre dette nøjagtig, opdager han, naar han stiller Trianglerne i deres respektive Stillinger, at han ikke kan faa deres Sider til at passe sammen og deres Vinkler til at mødes i Toppunktet. Saa kan man vise ham, hvorledes man ved at drage et Par Cirkler kan tegne ethvert af disse Triangler med fuldkommen Nøjagtighed og uden Gjætten, og han vil vurdere denne Oplysning efter sin Forlegenhed. Naar man saaledes har hjulpet ham til Løsningen af hans første Problem, med det Formaal at belyse de geometriske Methoders Natur, maa man for Fremtiden overlade ham at løse de Opgaver, der stilles ham, som han bedst kan. At halvere en Linie, at oprejse en lodret Linie, at tegne et Kvadrat, at halvere en Vinkel, at drage en Linie parallel med en given Linie og at tegne en Sexkant; det er Opgaver, som lidt Taalmodighed vil sætte ham i Stand til at løse. Herfra kan han ledes Skridt for Skridt til mere indviklede Spørgsmaal, som han, naar han kun ledes paa rette Maade, uden Hjælp vil arbejde sig igjennem. Mange af dem, som ere opdragne under den gamle Methode, ville sikkert modtage denne Paastand med Tvivl. Og dog har jeg Fakta at støtte mig til, og det hverken faa eller specielle. Jeg har set en Klasse Drenge