93 Dannelse, kunne Forældrene ikke være omhyggelige nok for at undgaa Anledninger til direkte Sammenstød med deres Børn, — ikke ivrige nok for at benytte sig af denne Optugtelse ved de naturlige Følger, som befrier dem fra selv at uddele Straffen og derved forebygger gjensidig Forbitrelse og Misstemning. »Men,« vil man spørge, »hvad skal man gjøre, naar den slette Opførsel antager en mere alvorlig Karakter? Hvorledes kan denne Plan anvendes, naar der har fundet et lille Tyveri Sted? eller naar der er sagt en Løgn? eller naar en lille Broder eller Søster er bleven mishandlet?« Førend jeg besvarer dette Spørgsmaal, maa jeg først bemærke, at kun naar Forholdet mellem Forældre og Børn er, som det skal være, vil Behandlingen af alvorligere Forseelser have Held med sig, og at Tilvejebringelsen af dette Forhold netop vil være Følgen af den her forsvarede Methodes Antagelse. Jeg har allerede vist, at naar Forældre blot lade Barnet erfare de smertelige Følger af dets egne urigtige Handlinger, undgaa de at komme i Strid med det og at blive betragtede som Fjender; der staar endnu tilbage at vise, at hvor man fra Begyndelsen af konsekvent har anvendt denne Fremgangsmaade, vil der opstaa en Følelse af virkeligt Venskab. For Øjeblikket betragtes Fædre og Mødre for det Meste af deres Børn paa én Gang som Venner og som Fjender. Børns Indtryk bestemmes nødvendigvis ved den Behandling, de lide, og da denne Behandling vakler mellem Kjæleri og Strenghed, mel-