117 ved denne Sammenstilling. Det er imidlertid en Kjendsgjerning, som ikke kan omtvistes, men med hvilken vi maa forsone os, at Mennesket er underlagt de samme organiske Love som lavere Væsener. Ingen Anatom, Fysiolog eller Kemiker vil et eneste Øjeblik betænke sig paa at hævde, at de almindelige Principer, som gjælde for Livsprocesserne hos Dyrene, ogsaa gjælde for Livsprocesserne hos Mennesket; og en ærlig Antagelse af denne Kjendsgjerning lønner sig selv, idet de almindelige Love, som naaes ved Iagttagelse og Experimenter paa Dyr, kunne anvendes ved Menneskets Opdragelse. Saa ufuldkommen Videnskaben om Livet end er, har den dog naaet visse Grundsætninger, som gjælde for alle Organismers Udvikling, den menneskelige indbefattet. Hvad der nu er at gjøre, og hvad vi i en vis Udstrækning ville søge at gjøre, er at efterspore disse Grundsætningers Anvendelse paa Børnenes og de Unges legemlige Opfostring. Den Tilbøjelighed til rytmisk Bevægelse, som kan spores paa alle Samfundslivets Omraader, — som fremtræder i Despotiets Opstaaen efter en Revolution og i vort eget Land i Afvexlingen af reformerende og konservative Perioder, — som efter en udsvævende Tidsalder frembringer en Spægelsens Tidsalder, og omvendt, — som i Handelsverdenen frembringer de stadig gjenkommende Svindelperioder og Paniker, — og som fører Modens Tilbedere fra den ene urimelige Yderlighed til den modsatte, — denne Tilbøjelighed til rytmiske Bevægelser gjenfindes ogsaa i vore Vaner med Hensyn til Spise og