153 tidlig Ansporen; saaledes fortalte en af vore mest fremragende Professorer i Fysiologi mig, at hans lille Dreng ikke skulde lære Noget før han var otte Aar gammel. Men medens Alle ere fortrolige med den Sandhed, at fremtvungen Udvikling af Forstanden i Barndommen medfører enten fysisk Svaghed, aandelig Sløvhed eller tidlig Død, synes man ikke at indse, at det Samme gjælder for hele Ungdomstidens Vedkommende. Og det gjør det uomtvistelig. Der er en vis Orden, i hvilken Evnerne udfolde sig, og en vis Grad, deres Udvikling kan naa. Dersom Undervisningens Gang stemmer med denne Orden og denne Grad, er Alt som det skal være; men dersom man tidlig anspænder de højere Evner ved at fremdrage Lærefag, som ere for abstrakte og indviklede til med Lethed at kunne tilegnes, eller dersom man ved overdreven Kultur udvikler Forstanden ud over den Grad, som er naturlig for det givne Alderstrin, kjøbes den særlige Fordel, man vinder, nødvendigvis med et lige saa stort eller endnu større Onde. Thi Naturen er en nøjagtig Regnskabsfører, og naar Du i én Retning forlanger mere af den, end den er beredt til at lægge ud, bringer den Ligevægt i Regnskabet ved at trække Noget fra paa et andet Punkt. Naar Du tillader den at følge sin egen Plan, idet Du kun drager Omsorg for i rette Maal og Maade at tilvejebringe det raa Materiale for legemlig og aandelig Væxt, som behøves paa ethvert Alderstrin, saa vil den frembringe et mere eller mindre harmonisk udviklet Individ. Naar Du derimod forlanger for tidlig eller overdreven Væxt paa en