Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om retfærdiggørelsen.
17
Så en skildring af kaliet som utgåt til alle mænnesker,
og ikke alene utgåt til alle, men følt af alle, både
hedninger i hedningeland og de nyfødte barn, „skønt vi ikke
fatter det." Derfor gives der heller ingen undskyldning
for nogen og ingen tilflugt i en. mulig omvendelse efter
døden. Så skildres under „fornyelsen", hvorledes også den
genfødte må kæmpe:
„Syndens Yæsen — — er ikke udtrængt længere end fra
den dominerende Stilling, det før indtog i den personlige
Organismes Middelpunkt; det har endnu sit faste Tilhold i dets
Periferi".–––-„Den Gjenfødtes Selvvirksomhed for sin
Fornyelse er betinget af, at den aandelige Livskraft, som i
Gjen-fødelsen blev ham meddelt, uafbrudt vedbliver at tilstrømme
ham fra Livets Kilde. I Stand til at bevare og befæste sig
selv i Troen er han i "Virkeligheden kun forsaavidt, som han
bliver bevaret og befæstet af Gud"*).
Jeg tænker, dette må være nok for at vise, at efter
Johnson er forholdet mellem den fri vilje og guds nåde
ingenlunde noget grejt regnestykke. Henimot det gode kan
den fri vilje ikke gjøre et steg, uten at guds nåde først har
gjort det muligt. Selv den genfødtes virksomhed for sin
fornyelse „er betinget af, at den aandelige Livskraft, som i
Gjenfødelsen blev ham meddelt, uafbrudt vedbliver at
tilstrømme ham fra ’Livets Kilde". I sanhed, da kommer
det an på forsyningen, om den er rik nok, og om den
kommer belejlig. Helst da i den tid, som går fond for
omvendelsen, „den forberedende nådes" tid. Et mænneske med
dårlig arv, i dårlige omgivelser trænger t. e. mere af den
æn et mænneske i god arv og gode omgivelser; i alle fall
synes det så for vore. øjne. Får han allikevel ikke mere
æn den andre, ja, ikke engang så- meget (og for vore øjne
tar det sig ut, som om det var regelen), da undres ingen af
os over, at han gør hårdere motstand; og vi laster visst ikke
hans „fri vilje" for det.
Johnson forklarer det så, at „ånden" sætter mænnesket
i stand til at vælge; dette gør den ved at rydde af vejen,
’) Alle uthævelser i citaterne er af hr. Johnson selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
