Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Om retfærdiggørelsen.
vælde, og ikke kan enhvær kraft kailes „tro", som troen har
været med at vække. Men hermed være det, som det vil
—: alene når denne kraft er biet en uendelig trang til at
være god og gøre andre gode, er den biet til kristeligt liv;
ellers er det der ikke, om æn troen er der.
Kærligheden suger næring af mere æn troen, og den
var kærnen i alt kristeligt liv, som har vokset på jorden.
Det godes nividelsestrang.
At kalle nogen en kristen, bare fordi han eller hun tror,
er dumt og nedværdigende; det er at omgøre
kristendommen til et parti med program, et selskab med statuter.
Er det faneskrifterne, som har båret, eller er det
mænneskene ? Har kirken, sakramenterne, bibelen, institutionerne
tilsammen kunnet bygge mere æn en mulighed og en
ved-tækt? Kanske har de ofte været kristenlivets værste
fiender, derved at mænneskene kan ta alt nedarvet og fast —
og gøre om til vanskeligheder for ånden. Kristendommens
kraft har været de enkeltes, hengivende godhed, deres ædle
liv og deres skønne død; mænneskene vil se, før de tror.
’Foran disse vidner har netop de beste sagt: dette er det
største på jorden! Sådant må til, forat nogen af de beste
kan ta’s, og uten dem hadde kirken ikke nåd levende fræm,
så lit som nogen ånnen tro eller åndsmagt.
Dyderne, personligheden kan overtale. Hvis vi søkte
innerst inne hos en slik ved sit liv og død overtalende
personlighed efter frøet . . ? Hvis han var den samme, som
hadde skrevet så strængt, at denne lære var kristendom,
men hin var falsk, og nu var han i sin dødsstund, den
strænge, men hjærtensgode herre, — kanske døde han for
sin tro?—, og vi fik lov til at se in i hans siste
medvidende suk, . .. .mon det var dogmerne, som åndede mot
himlen? Betfærdiggørelsens orden, tros-artiklerne? Selv om
det var dem, var det teologien i dem?
Vi kan gi vort liv på, at det var væsen mot væsen,
han søkte, — Jesu godhed til skjul, noget som guds favn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
