Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Som Herren synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
rev-Æsng —
.-..3
—1ss—c»«— - «.——.
» - · « «-.7«:»-.kks.— c.
ik
j2.
. sti-
;" ’ ’.-»
i · «
. :
Z.
; l-.
· i
I ;
24
Videnskaben førte mig. Aldrig havde jeg hørt en Be-
mærkning af ham om Rejsens Længde eller Besvaerlig-
hed. Aldrig havde han gjort nogen Indvending, naar
jeg bad ham om at snøre sin Vadscek for at rejse med
mig til Kan eller Kongo eller til et endnu fjernere
Land. Han drog derhen eller derhen uden at gjøre et
eneste Spørgsmaal. Forøvrig havde han et fortræffe-
ligt Helbred, som trodsede alle Sygdomme, folide
Muskler, men ingen Nerver, — ialfald ikke tilsyne-
ladende og i moralsk Forstand.
Jean var tredive Aar gammel, og hans Alder
forholdt sig til hans Herres som 15 til 20. Man vil
undskylde, at jeg paa denne Maade meddeler, at jeg
var fyrretyve Aar gammel.
Jean havde kun en eneste Fejl. Som en liden-
skabelig Formalist tiltalte han mig bestandig kun i
tredie Person og det med en tirrende Sikkerhed.
,,Jean!« kaldte jeg igjen og begyndte med det
Samme med dirrende Haand at gjøre mine Forbe-
redelser til Rejsen.
Unægtelig stolede jeg paa min hengivne Tjener.
I Regelen plejede jeg slet ikke at spørge ham, om han
havde Lyst eller ikke havde Lyst til at følge mig paa
mine Rejser; men denne Gang gjaldt det om en Ex-
pedition, som kunde trække ud i det Uendelige, om et
halsbraeklende Foretagende, om at forfølge et Dyr,
der var istand til at knuse en Fregat som en Nødde-
skal· Her var Grund nok til Eftertanke, selv for det
ligegyldigste MenneskeiVerden. Hvad vilde Jean sige?
»Jeanl« kaldte jeg for tredie Gang.
Jean viste sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
