Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Paa Lykke og Fromme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
klædningen. Jean, som havde stillet sig ved Siden
af mig, stirrede frem for sig. Besætningen, der var
krøbet op i Banterne, Undersogte Horifonten, som trak
sig mere og mere sammen og blev mørkere og mørkere.
Officererne spejdede gjennem deres Kikkerter ud i den
tiltagende Dunkelhed. Undertiden blinkede det mørke
Hav, naar Niaanen kastede en Straale ned mellem
Skyernes Kanten Derefter forsvandt saa igjen hvert
Spor af Lys i Mørket
Jeg holdt Øje med Jean og fandt ham til en
vis Grad smittet af den almindelige Uro. Maaske
dirrede —- for første Gangi hans Liv — hans Nerver
under Indflydelse af en Følelse as Nysgjerrighed.
»Seer Du, Jean, sagde jeg, det er sidste Gang,
der tilbyder sig en Lejlighed til at stikke to Tusinde
Dollars i Lommen.
— Med Herrens Tilladelse, svarede Jean, har
jeg aldrig taget Notice af den Belønning, og Unions-
regeringen kunde for den Sags Skyld gjerne have
udlovet hundrede tusinde Dollars, uden at den vilde
være bleven fattigere for det.
-— Du har Ret, Jean, det er, naar Alt kommer
til Alt, en dum Affaire, som vi altfor letsindigt
have givet os i Kast med. Hvor megen Tid have vi
ikke spildt, hvor mange unyttige Sindsbevcegelser have
vi ikke maattet gjennemgaa! For sex Uger siden vilde
vi kunne have været i Frankrig . . . .
— I Herrens lille Lejlighed, afbrød Jean mig, i
Herrens Museum! og jeg vilde allerede have faaet
klassificeret Herrens Fossilier, og Herrens Babirussa
vilde være kommet ind i sit Bur i Jardin des Plantes
l. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
