Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. En Hvalfisk af en ukjendt Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Mine Klæder generede mig. Vandet klistrede dem
fast til min Krop· Jeg sank, jeg kvaltes.
»Hjælp!«
Det var det sidste Skrig, jeg gav fra mig, Min
Mund fyldtes med Vand. Jeg slog omkring mig,
medens jeg sank.
Pludselig greb en stærk Haand sat i mine Klæder,
jeg følte mig med Magt dragen op til Overfladen,
og jeg hørte — ja jeg hørte disse Ord blive skreget
ind i Øret paa mig:
· »Hvis Herren vilde være saa venlig at støtte sig
til min Skulder, vilde Herren kunne svømme meget
bedre.«
Jeg greb med min ene. Haand om min trofaste
Jeans Arm.
»C«r det Dig? spurgte jeg.
—— Javel er det mig, svarede Jean, til Tjeneste.
— Og det samme Stød har kastet os begge To
i Vandet? "
—- Nei, men da jeg nu engang er i Herrens
Tjeneste, maatte jeg jo følge Herren.«
Den brave Fyr fandt dette ganske naturligt.
»Og Fregatten? spurgte jeg.
—— Fregatten? svarede Jean og vendte sig om
paa Ryggen. Jeg troer, Herren gjør klogest i ikke at
regne altfor meget paa den.
—- Hvad siger Du?
— Jeg siger, at i det Øjeblik, jeg sprang overbord,
hørte jeg Styrmanden raabe: Roret og Skruen er knustl
— Knust?!
—— Javel, knust af Uhyrets Tand» Det er den
l. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
