Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Den sorte Flod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Vandfladen. Nautilen havde fortil og bagtil en
spoleformet Figur, der gav den Lighed med en Cigar.
Jeg lagde Mærke til, at dens Staalplader, der vare
lagte tagformigt over hinanden, lignede Skallerne paa
de store Landkrybdyr, og jeg forstod nu fuldkommen
godt, hvorfor denne Baad, trods de bedste Kikkerter,
stadig var bleven antaget for et stort Sødyr.
Paa Midten af Platformen dannede Baaden, der
selv var sænket ind i Skibets Skrog, en svag Ophøj-
ning. Forude og agterude hævede sig to ikke synderlig
hoje Kahyter med hældende Vægge og tykke, lindse-
formede Glasruder. Den første af disse var bestemt
for Nautilens Styrmand, den anden til Fyrtaarn for
det vældige elektriske Lys, som gjorde det muligt at
finde Vej.
Havet var dejligt, Himlen klar. Det langstrakte
Fartoj bevægede sig neppe for Havets Bølger. En svag
østlig Brise krusede Vandfladen. Den taagefriHorifont
egnede sig udmærket til Obfervativner.
Der var Intet at see. Ingen Klippe, ingen O, ’
endmindre Abraham Linooln. Et umaadeligt Øde. ii-
Kaptajn Nemo, der førte sin Sextant med sig,
tog Solhojden for at faae Bredegraden at vide. Han
ventede nogle Minuter, til Stjernen rørte ved Kanten
af Horisonten. Medens han observerede, bevægede der
sig ikke en Muskel hos ham, og Instrumentet kunde
ikke have hvilet roligere i en Marmorhaand.
»Klokken er tolv, sagde han. Hr. Professor,
dersom De behager . . . .«
Jeg kastede et sidste Blik paa dette Hav, der var
en smule gulagtigt paa Grund as Jordudstromningerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
