Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. En skriftlig Indbydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
svigtede i ingen Henseende sine Løfter til os. Vi havde
ingen Grund til at beklage os, og iøvrig fulgte der
med selve vor Ensomhed saa smukke Nydelser, at vi
kun kunde være taknemlige.
Den Dag begyndte jeg en Dagbog over vore
Eventyr, og saaledes er jeg blevet istand til at frem-
stille dem med den mest samvittighedsfulde Nøjagtighed.
Som en pudsig Biomstændighed kan jeg anføre, at
jeg skrev paa Papir, der var tilvirket af Havtang.
Den 11te November tidlig om Morgenen under-
rettedes jeg gjennem den friske Luft, som var udbredt
over det Indre af Nautilen, oni, at vi var steget op
til Vandfladen for at forny vort Luftforraad. Jeg
begav mig hen til Trappen, som førte op til Plat-
formen, og steg op ad den.
Klokken var Sex. Luften var tyk, Havet graat,
men roligt. Man mærkede neppe Bølgegangen. Vilde
Kaptajn Nemo, sont jeg haabede, komme herop? Jeg
saae kun Styrmanden i hans Glaskahyt. Siddende paa
den Ophojning, som dannedes af Skibsbaaden, ind-
aandede jeg med Velbehag de saltholdige Luftstromme.
Lidt efter lidt spredte Taagen sig for Solstraa-
lerne. Dagens Stjerne hævede sig over Horisontens
østlige Rand. Havet flammede op under dens Blik,
som var det en brændende Krudtmasse· Skyerne høit
oppe farvedes ispillende, beundringsværdigt nuancerede
Farvetoner, og talrige »Kattetunger« (det vil sige smaa
hvide lette Skyer med taggede Kanter) antydede, at vi
denne Dag ikke vilde komme til at mangle Vind.
Men hvad betød vel Vinden for denne Nautil,
hvem selv ikke Stormen mægtede at forskrække?
i
l-
k
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
