Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. En Spadseretour paa Sletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
for Foden behagelige Græsmaatter kunde uden Vanske-
lighed taale Sammenligning med de blødeste Maatter,
der ere vævede af Menneskehænder. Men paa samme
Tid dette Grønsvær udbredte sig under vore Fødder,
trak det sig ogsaa hen over vore Hoveder. En let
Hvælving af Havvæxter, der tilhørte den rige Alge-
familie, af hvilken man kjender meer end to tu-
sinde Arter, var bygget oppe ved Vandfladen. Jeg
lagde Mærke til, at de grønne Væxter holdt sig nær-
mest oppe Ved Overfladen, Lhvorimod de røde trivedes
bedst midtvejs, og de sorte og brune Plante-
dyr dannede Parterrerne og Haverne i Oceanets
dybeste Dyb.
Disse Alger ere i Sandhed et Skabelsens Vid-
under, eu af Verdensfloraens mærkværdigste Tilsyne-
ladelser. Familien omfatter paa engang de største og
de mindste Væxter paa hele Jorden; thi medens man
paa et Rum af en Kvadrattomme hasr talt ikke mindre
end fire Tusind af disse smaa Planter, har man om-
vendt fundet Fukusarter, der vare over et tusind fem
hundrede Fod lange.
Det var omtrent gaaet halvanden Time, siden vi
havde forladt Nautilen· Klokken var omtrent Tolv.
Jeg kunde skjønne det ved at lægge Mærke til den lodrette
Retning af Solstraalerne, som ikke længer brødes.
Farvernes Tryllespil ophørte lidt efter lidt, og de
smaragd- og safirfarvede Nuancer forsvandt fra vort
Firmament. Vi gik fremad med raske Skridt, der
gjenløde forunderlig stærkt paa Havbunden. Den
mindste Lyd forplantede sig til Øret med en Hurtig-
hed, som man ikke kjender paa Jorden. J Virkelig-
12-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
