Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Nogle Dage i Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
— Man maa aldrig tabe Modet, Jean, svarede
Kanadieren.
—- Lad os nu fortsætte vor Exkursion, svarede jeg,
men lad os huske at have Ojnene med os. Skjøndt
denne O synes ube·boet, kan den dog gjerne huse In-
divider, som ere mindre kræsne end vi i Henseende til,
hvad det er for Vildt, de spise.
— Haha, sagde Ned Land og gjorde en meget
betegnende Bevægelse med Underkjæben.
— Hvad for Noget, Ned? raabte Jean.
— Ja, paa min Ære, svarede Kanadieren, jeg
begynder at forstaa, at der ogsaa kan være noget
Behageligt ved at æde Menneskekjød.
—- Ned, Ned, hvad er det Du siger? mumlede
Jean. Du vil æde Mennesker, og jeg, som deler Kahyt
med Dig! Maaske har Du ædt det Halve af mig en
Morgen, naar jeg vaagner.
—— Bedste Jean, jeg holder meget af Dig, men
dog ikke saa meget, at jeg gider æde Dig, uden det
er aldeles nødvendigt.
— Ja, det stoler jeg ikke paa, svarede Jean.
Afsted paa Jagtl Vi maa absolut skyde noget Vildt
for at stille denne Kannibal tilfreds, ellers hænder det
en skjøn Morgen, at Herren ikke har Mere end et Par
Mundsulde af sin Tjener til at opvarte sig.«
Medens vi talte saaledes sammen, trængte vi
frem under Skovens mørke Hvælving, og iet Par
Timers Tid gjennemstrejfede vi den paa Kryds og
Tvers.
Tilfældet begunstigede vor Søgen efter spiselige
Planter, og en af den tropisfe Zones nyttigste Væxter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
